Bygningsreglementet stiller krav til røgalarmer i boliger. Her får I overblik over reglerne, og hvad jeres boligforening konkret bør gøre.
Hvad I får - Levering, Opstart/kodning, Montering, sluttest.
Serieforbundne røgalarmer funktion - Røgalarmerne “snakker sammen”
Drift og tryghed - Mulighed for serviceaftale for optimal drift.
Reglerne om røgalarmer i Danmark er spredt over flere paragraffer i bygningsreglementet, og det er sjældent tydeligt, hvad der gælder for netop jeres ejendom. Mange bestyrelsesmedlemmer i boligforeninger sidder med det samme spørgsmål: er vi forpligtet til at have røgalarmer i trappeopgangene, og hvad sker der, hvis vi ikke har det? Svaret afhænger af, hvornår ejendommen er bygget, om den er renoveret, og hvilken type byggetilladelse der ligger til grund.
Forvirringen er forståelig. Bygningsreglementet skelner mellem nybyggeri og eksisterende bygninger, mellem røgalarmanlæg og automatiske brandalarmeringsanlæg, og mellem krav i den enkelte boligenhed og krav i fællesarealer. Denne guide samler de vigtigste regler ét sted, så I kan tage en beslutning på et oplyst grundlag.
Bygningsreglementet 2018 (BR18) er det centrale regelsæt for brandsikring i danske bygninger. Kapitel 5 handler om brand, og § 93 stiller specifikke krav til røgalarmanlæg i boliger. Kernereglen er: alle boliger i anvendelseskategori 4 (det vil sige boliger generelt, herunder etageejendomme) skal udføres med røgalarmanlæg. Der skal være mindst én røgalarm i hver boligenhed, og anlægget skal varsle beboerne i den pågældende enhed.
Det er vigtigt at skelne mellem to typer anlæg. Et røgalarmanlæg varsler lokalt i boligen og kræver ingen forbindelse til brandvæsenet. Et automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg) sender alarm direkte til beredskabet og er krav ved plejehjem, sygehuse og bygninger med mere end 50 sovepladser. For almindelige boligforeninger er det røgalarmanlæg, der er relevant.
For nybyggeri efter 2004 er reglerne klare. Røgalarmerne skal være tilsluttet bygningens strømforsyning (230V) og have batteribackup. De skal placeres, så røg fra en brand passerer en alarm, inden den når soverum. Har boligenheden flere etager (fx en maisonette), skal der være mindst én røgalarm per etage. Er der flere røgalarmer i samme brandcelle, skal de forbindes, så aktivering af én alarm udløser varsling i alle.
Disse krav gælder også ved større renoveringer, hvor der ændres på de brandmæssige forudsætninger og søges ny byggetilladelse. I praksis betyder det, at en boligforening, der renoverer opgange, facader eller tagkonstruktioner i et omfang der kræver byggetilladelse, samtidig skal bringe røgalarmerne op til det gældende regelsæt. Det er ikke ualmindeligt, at en bestyrelse først bliver opmærksom på kravene, når byggetilladelsen behandles, og pludselig skal brandsikring med i budgettet.
Her bliver det mere gråt. Bygningsreglementet stiller ikke et direkte, tilbagevirkende krav om, at ældre ejendomme, der ikke renoveres, skal eftermontere røgalarmer. Det betyder i princippet, at en ejendom fra 1960’erne uden røgalarmer i fællesarealerne ikke bryder loven, så længe der ikke søges byggetilladelse.
Men det er vigtigt at forstå, hvad det ikke betyder. Det betyder ikke, at bestyrelsen er uden ansvar for brandsikkerheden. Boligforeningens vedtægter og den generelle omsorgsforpligtelse over for beboerne indebærer, at bestyrelsen skal sikre forsvarlige forhold i ejendommen. Flere forsikringsselskaber forventer desuden, at ejendommen har fungerende røgalarmer i fællesarealer, og et forsikringsforlig kan blive påvirket negativt, hvis en brand opstår i en ejendom helt uden varsling.
Myndighederne anbefaler røgalarmer i alle boliger, uanset alder. Den anbefaling har ikke lovkraft, men den signalerer en tydelig retning: standarden for, hvad der betragtes som forsvarlig brandsikring, rykker sig løbende.
Bygningsreglementet siger, at hvis der er flere røgalarmer i samme brandcelle, skal de forbindes, så aktivering af én alarm aktiverer de øvrige. Det er præcis det princip, der ligger bag serieforbundne røgalarmer: alarmerne kommunikerer trådløst, og når én alarm registrerer røg i kælderen, lyder alle alarmer i opgangen samtidig.
For etageejendomme med fælles trappeopgange er serieforbindelse den eneste måde at sikre, at beboere på femte sal varsles, når røgen opstår to etager under dem. Enkeltstående alarmer kan sjældent høres gennem branddøre og betonvægge, og uden serieforbindelse er der ingen garanti for, at varslingen når frem i tide.
I praksis vælger de fleste boligforeninger serieforbundne røgalarmer, fordi det er den løsning, der giver reel dækning i en flereetagers bygning. Spørgsmålet er ikke om alarmerne skal forbindes, men hvordan: trådløst via batteri eller kablet via 230V.
Uanset om jeres ejendom juridisk set er undtaget fra de nyeste krav, har bestyrelsen et ansvar for at sikre, at ejendommen er et trygt sted at bo. Det ansvar er forankret i boligforeningens vedtægter, i den almene lovgivning om udlejning, og i forholdet til ejendommens forsikringsselskab.
I almene boligorganisationer som AAB, KAB og Lejerbo er brandsikring et fast punkt, der jævnligt evalueres. Flere af disse organisationer har allerede installeret serieforbundne røgalarmer i deres ejendomme, netop fordi de anerkender, at ældre bygninger sjældent lever op til nutidens forventninger til varsling. For private andelsboligforeninger og ejerforeninger er beslutningen bestyrelsens, men ansvaret kan ikke parkeres.
Et konkret spørgsmål I bør stille jer: kan vi dokumentere, at vi har vurderet ejendommens brandsikkerhed inden for de seneste par år? Hvis svaret er nej, er det tid til at få det på dagsordenen. Dokumentation er ikke et krav i lovgivningen for ældre ejendomme, men det er en solid forsikring, hvis der opstår en skade, og nogen spørger, hvad bestyrelsen har gjort.
Bygningsreglementet foreskriver, at røgalarmer i nybyggeri skal tilsluttes strømnettet med batteribackup. Det krav er formuleret med nybyggeri for øje, hvor installationen sker under opførelsen, og elkablerne er tilgængelige.
For eksisterende etageejendomme, der frivilligt vælger at montere røgalarmer i fællesarealer, er situationen anderledes. Her er der ikke krav om strømtilslutning, fordi hele installationen er frivillig. Det åbner muligheden for trådløse, batteribaserede serieforbundne røgalarmer, som kan monteres uden elarbejde.
Forskellen i pris er markant. En 230V installation i en ældre ejendom kræver en autoriseret elektriker, kabeltræk gennem vægge og lofter, og i mange tilfælde nedtagning og genmontering af loftsbeklædning. Samlet set koster det ofte tre til fem gange mere end en trådløs løsning. Hos Røgalarmeksperten koster en trådløs serieforbundet løsning 1.200 kr. i grundpris plus 395 kr. per alarm inklusiv montering og test. For en typisk opgang med seks etager, kælder og loft ender totalen under 4.000 kr. En tilsvarende 230V installation i samme opgang vil i de fleste tilfælde ligge mellem 12.000 og 20.000 kr.
230V alarmer er desuden afhængige af strømforsyningen. Går strømmen, overtager backup-batteriet, men det holder som regel kun 6 til 8 timer. Batteribaserede serieforbundne røgalarmer kører uafhængigt af elnettet og har 10 års batterilevetid. Der er også en praktisk fordel: trådløs montering tager normalt under en dag for en hel ejendom og generer ingen støj, støv eller huller i vægge.
Det første skridt er en simpel kortlægning: hvor mange opgange har ejendommen, og hvor mange etager inklusive kælder og loft? Det tal afgør, hvor mange alarmer der skal bruges, og dermed hvad løsningen koster.
Hos Røgalarmeksperten besøger vi ikke ejendommen, før vi giver tilbud. I ringer på 42 70 69 18 eller udfylder formularen på vores kontaktside, og vi giver jer et tilbud direkte i telefonen baseret på jeres oplysninger. Montering klares normalt inden for en til to uger, og vi håndterer alt fra levering over kodning til sluttest.
Vælger I en serviceaftale med halvårlig test og rens, forlænges garantien fra 5 til 10 år uden ekstra beregning. Se den fulde prisliste her.
Røgalarmer er lovpligtige i nybyggeri og ved større renoveringer, der kræver byggetilladelse. For eksisterende ejendomme uden renovering er der ikke et tilbagevirkende lovkrav, men myndighederne anbefaler det, og forsikringsselskaber forventer det i stigende grad.
Kravet om strømtilslutning gælder nybyggeri. Vælger jeres boligforening frivilligt at montere alarmer i en eksisterende ejendom, er trådløse batteriløsninger fuldt tilstrækkelige og markant billigere.
Det er en fællesudgift, der besluttes på generalforsamlingen eller af bestyrelsen afhængigt af vedtægterne. For de fleste ejendomme er beløbet beskedent sammenlignet med andre fællesudgifter som tag, facade eller varmesystem.
Der er ingen bøde for manglende røgalarmer i ældre ejendomme. Men bestyrelsen kan stå dårligt, hvis en brand forårsager skade, og det viser sig, at der ikke er gjort noget for at forebygge.
Ja. En typisk opgang med seks etager, kælder og loft koster under 4.000 kr. hos Røgalarmeksperten inklusiv levering, montering og test. Se den fulde prisliste her.
Ja. Kælder og loft er de steder, hvor brand oftest starter uopdaget, fordi der sjældent er beboere til stede. En serieforbundet alarm på loftet sikrer, at beboerne på alle etager varsles, selvom branden begynder langt fra deres lejlighed.
Det fraråder vi. En opgang uden røgalarmer er en opgang uden varsling, og røg spreder sig ikke kun i den opgang, hvor branden starter. Har ejendommen flere opgange, bør alle dækkes, så beboerne i hele ejendommen har samme sikkerhedsniveau. Prismæssigt giver det sjældent mening at spare på enkelte opgange, når grundprisen er den samme uanset antal alarmer per opgang.
Alarmer inde i den enkelte lejlighed og alarmer i fælles trappeopgange tjener to forskellige formål. Lejlighedsalarmen varsler beboeren i den konkrete bolig. Opgangalarmen varsler alle beboere i hele opgangen, fordi den er serieforbundet med alarmerne på de øvrige etager. De to systemer udelukker ikke hinanden, og et røgalarmanlæg i opgangen erstatter ikke behovet for alarmer i selve lejlighederne.
Det er et hyppigt scenarie i ejendomme fra 2000’erne og 2010’erne. Røgalarmer har en levetid på omkring 10 år, uanset type, fordi sensoren slides ned og bliver upålidelig. Hvis jeres eksisterende 230V alarmer er gået ud over deres levetid, er det oplagt at skifte til en trådløs serieforbundet løsning i stedet for at betale for ny kabelføring. I sparer elektrikeren, og I får samtidig en alarm med 10 års batterilevetid og mulighed for serviceaftale med op til 10 års garanti.
Ja. Ring til os på 42 70 69 18, og vi giver jer et uforpligtende tilbud direkte i telefonen. I skal blot kende antal etager, fortrapper og bagtrapper.
